Al-Hilal Skolen
مدرسة الهلال

Al-Hilal Skolen
Al-Hilal Skolen Facebook

Skolelederen

Skolelederens spalte

 

 Jeg hedder Aziz El-Wali og har været leder på Al-Hilal Skolen siden oprettelsen i 1999. Jeg er uddannet maskiningeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Efter endt uddannelse i 1983 blev jeg i 1984 headhuntet af en forening, der ville stifte en muslimsk privatskole. Der var jeg indtil 1990, hvorefter jeg selv var med til at stifte en ny skole med vores nuværende souschef Sanne. Denne skole blev nedlagt, og det blev startskuddet til Al-Hilal Skolen. I 1999 slog vi dørene op på Svanevej 3. Vi startede med 32 børn på skolen, i dag har vi 190 elever fordelt fra 0.-9.klasse. Vi har en placering, hvor der er brug for en muslimsk skole. 

 

 Hilal betyder nyfødt måne, og navnet kommer af, at skolen spirede fra en tidligere skole, der blev nedlagt. Grundlaget for oprettelsen var, at vi ville oprette en skole, der var uafhængig af politiske organisationer. Derfor har den eneste sponsor, vi har haft på skolen, været Friskolefonden. Vi modtager derfor ikke økonomisk tilskud fra andre organisationer.

 

 Skolen er kendetegnet ved høj lærerindflydelse, hvor vi løfter i flok. På Al-Hilal Skolen arbejder vi hårdt for at vores elever kommer ud i samfundet og bliver aktive medborgere. Jeg mener, at vores fornemmeste opgave er at ruste eleverne til at kunne færdes i samfundet som danske medborgere.

 

Mine egne børn har gået/går også på muslimske skoler, de to ældste er i dag begge uddannet ingeniør.

gallery/azizborgmestersanne
Aziz El- Wali

azizelwali@hotmail.com